OM IGEN

Alle nytårsforsætter er til for at brydes - tænker jeg. Nu lover jeg ikke noget mere - i hvert fald siger jeg det ikke højt. 
Februar går snart ind i den sidste uge, og dagene går alt for hurtigt. Ikke sådan, at jeg har travlt med mange ting, slet ikke. Måske netop derfor mærkes det som om dagene bare forsvinder - bagud - uden at de er blevet fyldt op af noget håndgribeligt, synligt ?
Alligevel har dagene været fyldt op af noget - af tanker, spekulationer, sorger og bekymringer. Det er nok det, der har taget pladsen for det konstruktive, det håbefulde, det livgivende. Ja, lige nu er jeg pessimisten, der ser sort - eller i hvert fald gråt - på mange ting.
Der er da meget, jeg kan give mig til - rydde op i kælderen - i tøjskabet - smide ting til genbrug eller på lossepladsen - men det overskud har jeg ikke. 
Jeg har brug for gode oplevelser. Heldigvis venter flere forude, så håbet er lysegrønt - som foråret, der snart er på vej. Mon ikke.
🤭