SORG

Min elskede lillesøster er død.
Den 23. marts opgav hun kampen mod kræften, som havde været en del af hendes liv i 3 år. Hun kæmpede sin stille kamp og prøvede hele tiden at holde modet oppe hos os andre. Hvad hun havde af tanker om sin sygdom og fremtiden fortalte hun sjældent om. Jeg har det godt, sagde hun tit, når vi spurgte ind til hende.

Det seneste halve år har været fyldt op af en venten mod det uundgåelige. Utåleligt ikke at kunne gøre noget. Håbet - det virkelighedsfjerne - vi vidste det jo godt til sidst - at der aldrig blev en fremtid med hende som omdrejningspunkt - aldrig en påskefrokost med hende og hendes gode mad i centrum - aldrig en grillaften i haven med udsigt til hendes frodige køkkenhave - aldrig en opringning med: ville bare lige høre, hvordan I har det - aldrig igen den udflugt til det vestjyske barndomsland - Lemvig - Nørlem - som vi 3 søstre så tit havde snakket om - aldrig, aldrig mere Inge. Aldrig!
Jeg savner dig, Inge. Hvil i fred. ❤