Så gik den sommer

Der er kun en uge tilbage af den danske sommer, i hvert fald efter kalenderen, men hvem ved? Naturen har jo spillet os et puds her i år. Sikke en sommer! 70 sommerdage efter meterologernes beregninger!

Jeg har virkelig følt mig handlingslammet. Der var næsten kun kræfter til at finde en skyggeplet i haven, håbe at der var lidt vind, drikke vand i store mængder og i ny og næ et glas rosévin, og så sidde og læse.

Det med at køre ture i sommerlandet, som vi så ofte har gjort, blev også minimalt. Det var jo næsten ulideligt at være ude i solen, i hvert fald for mig. 

Alligevel er der sket lidt.
Jeg har været i Struer og fortælle barndomserindringer på en demenscafé. Det var en meget fin eftermiddag og en stor oplevelse for mig. Håber også det var det for tilhørerne.

Så har jeg været på Jenle til musik og fortælling ved en Peter Spillemand og min gode veninde og historiefortæller "Konen fra heden". Jeg var også derude for at besøge tidligere malerkollegaer til kreativt værksted. Det kriblede lidt i fingrene for at være med, men jeg har besluttet, at holde en længere pause fra maleriet. 

I Nykøbing Mors har der sommeren igennem været By Night og koncerter hver onsdag på kirkepladsen, manden og datteren har været deroppe hver gang, og en af dagene tog jeg med og osede lidt i gågaden. Jeg var til aftensang inde i kirken, og så sluttede vi alle 3 af med at være med til solnedgangsmusik på lystbådehavnen.

Så har der også været tid til biograftur, startende med spisning i haven sammen med søster og svoger. frokost hos veninde, tur til  Nr. Vorupøre, et par besøg i Tjørring hos verdens dejligste barnebarn. Jeg savner ham frygteligt hver gang, jeg kommer hjem derfra.

Jeg har også fået indtalt fortælling til en podcast, som vores landsforening af fortællere i Danmark vil producere. Det var en øvelse frem og tilbage, inden resultatet var tilfredsstillende. Jeg hjalp også en veninde med hendes med samme forsøg flere gange, men det var sjovt.

Den 20. juli fik jeg årebetændelse i højre ben. Med penicillin i 10 dage gik det i sig selv igen, så jeg i begyndelsen af august kunne tage på bustur med Tenna - iført støttestrømpebukser! -til Cirkusrevyen og Nordisk Film. Det var en god tur, trods varmen.

Så kom vi også en lille tur til kunst i haverne i Hjarbæk, et smut til Glyngøre Sildefestival, men det øsregnede, så vi vendte ind hos svogeren og fik nogle nedfaldsæbler med hjem. Det havde været vildt stormvejr om natten.

Æblerne står i cykelskuret, og jeg må vente med at se til dem, til jeg er på højkant igen. Den aften - den 11. august - fik jeg rosen i venstre ben. Jeg har været indlagt ad 2 omgange og er nu hjemme igen med besøg af hjemmesygeplejerske hver morgen til omlægning af kompressionsforbinding samt to gange om ugen til skift af sårbandage. Jeg får 2 forskellige slags penicillin 3 gange dagligt og er dækket ind med smertestillende. 

Her sidder jeg så med benet oppe og kan ikke andet - jo humpe op på toilet og ellers lade mig opvarte. Den ældste datter, som er hjeme i weekenderne har støvsuget, og heldigvis er manden ferm hvad angår indkøb og madlavning. Jeg har da både fået bøf og stegt kylling til aftensmad. Han har også lært at bruge vaskemaskinen, så jeg er i gode hænder.

Nu håber jeg det lysner, selv om dagene mørknes. Jeg skulle jo gerne være fit for fight til Fortællefestivalen på Nr. Vosborg den 8.-9. september og klar til barnebarn nr. 2, som forventes 22. september.