Alt er forandret - for altid

 Så er der gået over et halvt år siden jeg fik konstateret æggestokkræft. En tid med utallige blodprøver, ture til og fra Skejby og Herning til operation, kemo, scanninger og samtaler.

Jeg fik en stor operation den 1. marts i Skejby, da de første tre gange kemo havde fjernet så meget af kræften i mit underliv, at de kunne fjerne det synlige ved en operation. Det var positivt, men en stor omgang med efterfølgende 35 hæfteklammer til at holde sammen på det hele.

Der gik desværre infektion i de nederste to centimeter af operationssåret, og jeg døjer stadig med at det ikke vil hele. De efterfølgende tre gange kemo har sat helingsprocessen i stå, men nu håber jeg det går fremad. 

Jeg har fået sidste og 6. gang kemo og venter nu på en scanning den 7. juni. Så skal det vise sig, hvad der er tilbage af alt det onde.

Det hele er ret uvirkeligt. Jeg tusser rundt herhjemme og lader mig opvarte, når jeg har mine dårlige dage. Sover meget, ser fjernsyn, hører lydbøger og snakker meget i telefon. Der er så mange der bekymrer sig om mig og er gode til at ringe eller sende sms.

To kvinder på alder med mig er lidt i den samme situation, og vi holder løbende kontakt og snakker om mangt og meget omkring vores sygdomme. Det er både en trøst og glæde, men også en fastholdelse i det anderledes liv, som vi lever og de måske dystre fremtidsudsigter.

Coronasituationen er medvirkende til en ny tilværelse, men nu åbnes der mere op efterhånden som folk bliver vaccinerede. Både Bruno og jeg har fået de to vacciner, som skulle give immunitet, så jeg er mere tryg nu ved at være sammen med flere end før. Det er bare ærgerligt, at Trine 36 og Tenna 44  ikke er blevet vaccinerede endnu.

Om små 14 dage har Trine lovet at holde fælles fødselsdag for Tenna og mig. Vi tager ned til dem med sprit 👍og pålægskagemand. Så sørger de dernede for resten. Åh jeg savner sådan at kunne være mere sammen med børnebørnene.

Jeg er blevet inviteret til frokost med 4 gamle kollegaer fra Mors den 8. juni, og såfremt jeg har det ok tager jeg med. Jeg overvejer også at tage med til fortælleeftermiddag i Holstebro den 13. juni. Det er sidste gang, min gode veninde Ruth er med dér, da hun flytter ned til sin datter i Hadsten til september. Begge steder er det ældre mennesker der som jeg er blevet vaccinerede. Jeg vil glæde mig til gensyn.

Selv om alting er forandret for altid vil jeg prøve at leve livet så længe jeg har det. Ingen kender dagen...

Nu kommer lyset - sommeren - fællesskabet 🙂😎😘